Open publication - Free publishing

Innovation og nye medier - Crossmedia koncept for Hammerslag

Open publication - Free publishing - More crossmedia

Refleksioner uge 43 - Rolf Glumsøe Nielsen

Hvad er de 3 vigtigste punkter du vil tage med fra Peter Svarres Den perfekte storm?

Jeg er ved at starte mit eget lille firma, jeg er derfor meget begejstret for Peter Svarres ”Den perfekte Storm”. Min erfaring er at ofte har journalister og tilrettelæggere sit eget personlige firma, til at producere direkte til kunder, samtidig med at de arbejder i perioder som fastansat eller freelance hos større produktionsselskaber. Jeg ser mange vigtige pointer  jeg vil tage med til mit eget lille firma:

Deportalisering

Det handler om at være der hvor kunderne er. Det lyde meget simpelt, som om slet ikke burde være nødvendigt at nævne. Alligevel er det en af hovedpointerne i Peter Svarres bog. Da jeg læste hans eksempel med købet af et kamera, tænkte jeg, at mit firma selvfølgelig skal være på de platforme hvor kunderne er og tale det sprog kunderne taler.

Transparens

Ideen om at kunderne kan kigge dig over skulderen virker skræmmende. Jeg forstår udmærket hvorfor ledere ikke er tiltrukket, af deres firma skal være transparent. Jeg har én gang haft en kunde med ved klippebordet, da en film skulle redigeres. Det var en af cheferne fra Medtronic, der blev fløjet ind fra Holland. Han skulle være med under den sidste redigering, af den film om deres produkter. I mit tilfælde gik det godt, men hele det firma jeg var ansat i, var meget nervøse. Redigering tog selvfølgelig også længere tid end planlagt.

I mit tilfælde, hvor kunden er medbestemmende, er transparens sat på spidsen. Jeg tror det er en rigtig godt at skabe tillid igennem transparens, men jeg tror at et firma skal have en tydelig strategi for sin transparens.

Brugerinvolvering

Et produkt skal promoveres så snart ideen til produktet opstår. Jeg kan rigtig godt lide tanken om at, at man ikke først skal opfinde en marketingsstrategi når produktet er færdigproduceret.

Jeg tror samtidig der er meget stærke kræfter i at få potentielle kunder til at føle et medejerskab i produktet. Jeg mener Peter Svarre bruger sin egen bog ”Den Perfekte Storm”, som et godt eksempel på hvordan han igennem sit netværk, både fik hjælp til at skrive den, kunder der havde været involveret i bogen, og hjælperne til at promovere bogen. Brugerinvolvering var for Peter Svarre i dette eksempel en win-win situation.

Hvordan bliver din position og rolle som professionel (TVM’er) på virket af ”Den perfekte storm” og ”everyone is a media outlet”?

Jeg synes vi lever i en spændende tid, hvor mediebranchen udvikler sig meget hurtigt. Jeg er glad for at være en del af den udvikling. Jeg ser det som en fordel, at jeg ikke ved hvor mediebranchen og min profession, som Tv-tilrettelægger, er om fem, ti og tyve år.

Jeg tror at muligheden for at alle kan uploade vidoer på nette, ”everyone is a media outlet” resulterer i et langt mere kvalitetsbevidst publikum.

Jeg oplever at der er kommet fokus på kvalitetsvideoer på nettet. Forbrugerne vil blive endnu bedre til at se forskel på hvad der er professionelt eller amatørs. Vi Tvm’ere kommer til at klare os rigtig godt i mediebranchens udvikling, faktisk er vi allerede selv en del af den. Vi samlet flere professioner i vores titel, da jeg startede på skolen snakkede man meget om at vi kunne være VJ’s, der både tilrettelage gode historier og selv filmede dem. Jeg mener vi kan meget mere end det: Vi kan tilrettelægge, producere og distribuere. Det betyder at vi både kan indgå som tilrettelæggere på store produktionsselskaber og vi kan arbejde selvstændigt.

Hvordan vil du karakterisere dig selv som bruger i relation til brugerinvolvering  – involveringsgrad og aktivitet?  – Hvor vil du typisk befinde dig på stigen:

Min involveringsgrad som bruger varierer meget. Jeg har flere trin på stigen i min færden på nettet. Jeg bruger langt min største tid på nettet som ”spectator”, jeg ser mange vidoer, jeg følger med på et blogs og søger min viden på nettet. Jeg er primært social igennem facebook og de grupper der følger med der. Til sidst er jeg ”Creators”, jeg oploader et par vidoer og min hjemmeside er under ombygning. Mit mål er at blive mere ”Creators”.

Refleksioner d. 26. oktober.

De 3 vigtigste punkter jeg tager med mig fra Peter Svarres "Den perfekte storm" er følgende:

a) Nutidens mennesker, det senmoderne menneske, skaber deres identitet ved at skabe og dele indhold, produkter og services.

Vi er hele tiden i gang med denne identitetskabelse, fordi vi identificerer os ud fra de ting vi omgiver os med. Med blogs, facebook-profiler, twitterkontoer, Instagramkontoer mm. skaber vi fortællingen om hvem vi er som mennesker. Vi opnår værdi gennem skabelse, og har derfor brug for at være involverede i skabelsen af de produkter og services, vi omgiver os med i vores hverdag. 

b) Som virksomhed der ønsker at involvere brugerne, skal man finde den rette platform at gøre dette på, og derefter tale det rette sprog på denne platform. Det er ikke nødvendigvis en succes at være på facebook med sit produkt. Brugerne vil evt. hellere involvere sig med produktet på en anden, og for dem og produktet, mere naturlig platform.

c) Transparens, giver (de fleste) virksomheder store fordele. At spille med åbne kort og dele viden og information, får folk til at tale om virksomheden og ikke mindst dens produkter - og som bekendt findes der ikke dårlig reklame. Så længe der bliver snakket om produkterne, er de i brugernes bevidsthed, og når de er det, vil der også være større sandsynlighed for, at brugerne vælger netop disse produkter fremfor konkurrentens. Og når man åbner op for brugerinvolvering og evt. direkte medskabelse af produkterne vil det tiltrække det senmoderne mennesker, der jo netop finder værdi i medskabelsen. 

Som professionel tv-og medietilrettelægger bliver vores position og rolle i den grad påvirket af "Den perfekter storm" og "everyone is a media outlet".

Med det digitaliserede samfund, hvor alle kan producere, publicere og distribuere indhold, bliver man som professionel medie-tilretterlægger udfordret på sit fagområde. For tilrettelæggeren kræver det derfor øget fokus på kvaliteten af indholdet, og man må i den grad have for øje, hvem man ønsker at sende sit budskab til. Som Peter Svarre var inde på i sit oplæg på Mediehøjskolen i uge 43, må man som udsender af et produkt/budskab gøre sig klart, at man ikke er interessant for alle mennesker hele tiden. I stedet kan det være en fordel, at henvende sig til en bestemt dedikeret gruppe med et produkt netop tiltænkt dem - altså levere et udvalgt produkt/budskab til en bestemt niche. Hvis man rammer rigtigt med sit budskab til den bestemte niche, så vil niche-skaren skabe en hype omkring produktet/budskabet, som vækker nysgerrighed og opmærksomhed i de gængse medier. 

Vi kan vi altså som tilrettelæggere nå ud til store dele af befolkningen ved at gøre indholdet mere niche-præget. 

Som bruger i relation til brugerinvolvering er jeg selv meget involveret. Jeg er aktiv bruger på enkelte digitale sociale platforme, og en mere passiv tilskuer på andre. På The social technographics ladder vil jeg derfor ligge på Spectators-trinnet på nogle platforme, mens jeg på andre platforme er helt i toppen af stigen på Creators-trinnet.  

Af Mette Mandal - gruppe 4/TVM4

Opgave 4, Strategi for Brugerinvolvering

Open publication - Free publishing - More dmjx

LinkedIn som platform for brugerinvolvering

Udbredelse

- Hvor mange: 900.000 danskere er på LinkedIn, har 175 mill. brugere på verdensplan, og er dermed det næststørste sociale netværk efter Facebook.

- Hvem: Folk med længerevarende uddannelser (erhvervsfolk). Den største gruppe af brugere er entreprenører.

- Demografi: 42 % kvinder og 58 % mænd. Typisk aldergruppe er 25-55 årige. Nordamerika og Europa er højst repræsenteret blandt brugerne. I DK har LinkedIn ret lav vækst for tiden i forhold til andre vestelige lande på platformen.

Primær kerne funktionalitet

Netværk:

Et professionelt socialt netværk - arbejdsnetworking! Man holder kontakt med tidligere kolleger, samarbejdsparter osv. Det er ikke nødvendigvis en aktiv kontakt, men man har hinanden, hvis behovet opstår. Man gør sit CV tilgængeligt også selvom man ikke er jobsøgende.

Community: 

Vidensdeling platform - man connecter med ligesindede eller med forskellige professionelle i andre erhverv for at opnå viden. Bl.a. ved at være en del af forskellige fora, hvor man kan læse andre folks spørgsmål, og give svar eller selv stille spørgsmål, hvis der er noget man kunne tænke sig input på.

Synlighed:

Man er synlig indenfor den verden man arbejder i. Ved at have et stort netværk dukker man også op hos folk, der søger efter medarbejdere fordi de måske kender én, der kender en selv.

Profilering:

Man viser hvem man er, bl.a. ved at lave arbejdsrelaterede statusopdateringer. Dvs. ikke facebook sovs og kartofler og baby-billeder. Men spændende artikler, ens syn på aktuelle ting indenfor ens branche osv. Man bliver "en spiller" indenfor ens branche.

LinkedIn som redskab til tv-produktion og broadcasting
- På LinkedIn kan man sprede budskabet om sit program - skabe hype. Det handler dog om, at man rammer de rigtige personer, fora og brancher. Da LinkedIn er for professionelle fagfolk, skal programmet også henvende sig til netop dette segment, for at man kan lykkes med hypen. Man skal altså henvende sig til en niche!
- LinkedIn kan bruges som research-redskab i forbindelse med produktionen af indhold til tv. Gennem diverse fora og sit direkte netværk kan man søge efter viden, personer eller idéer.

Involveringsgrad

- Man vælger selv involveringsgraden. Man kan opleve ved at følge med i diverse fora, eller man kan selv være en aktiv deltager der kommer med input.

- Man skaber "sig selv" via det man opdatere/lægger ud om sig selv. Man er derved sin egen redaktion.

- Hvis man er en del af diverse fora kan man herinde dele og re-distribuerer forskellige links, aktiviteter, CV, mm.  

Sprog/spilleregler (forventninger til aktivitet)

- Det er en professionel platform. Sproget er forholdvist formelt, kan være lidt mere uformelt i diverse fora, men så snakker man "forum-sproget". 

- Det er helt tilladt at connecte med folk man aldrig har mødt personligt. Man netværker simpelthen bredere end på Facebook, bl.a. med folk man ikke kender personligt, men som man er i samme branche med. 

Distribution

- Folk bliver bekendt med LinkedIn viralt, via mund-til-mund eller anmodninger på mail fra andre brugere i deres netværk. Primært studie og arbejdsnetværk.

Indgangsbarriere, Høj/lav

- Det kræver, at man opretter en profil, hvilket kan tage lidt tid, for jo mere man gør ud af sin profil, jo mere får man ud af platformen, og alle dens netværk. Det kræver, at man vil det!

Særlige kendtetegn

- Et professionelt socialt netværk.

Mini SWOT

- Strengts: Godt værktøj til at connecte med sin erhvervsgruppe/branche. Det er en direkte kontakt til andre uden at det går igennem en administration. Man bliver set på arbejdsmarkedet, uden at man behøver at stå som jobsøgende.

- Weaknesses: Det kræver meget for at komme i gang. Layoutet er rodet og ikke lettilgængeligt. Man bliver bedømt på det umiddelbare indtryk som ens profil viser, hvis man derfor ikke har opdateret sin profil ordentligt, kan det føre til at man fejlbedømmes. 

- Opportunities: Den visuelle del kan gøres lettere tilgængelig eks. med muligheden for at brugerne kan uploade videoer (egne produktioner, video CV, mm)

- Threats: Hacking - store firmaer med mange ansatte på LinkedIn er udsatte for hacking, da der dermed ligger mange oplysninger om firmaet tilgængelige på LinkedIn.

Af Rolf Glumsøe, Pernille Fals Bahrt og Mette Mandal - Gruppe 4/TVM4

Mobiltelefonen: Tv's ven eller fjende - Essay uge 41

Jeg vil I dette essay, reflektere over om mobiltelefonen er en gave eller en trussel for dansk TV, broadcastere som producenter. Jeg vil starte med at beskrive mobiltelefonens påvirkning på, hvordan vi ser fjernsyn i dag. Jeg vil tage udgangspunkt i Tim Frank Andersens oplæg fra tv-festivalen 2012, ”Den digitale trendspotter” om mobil og social TV. Jeg vil desuden inddrage viden fra arbejde med emnet: Mobile platforme og distributionsstrategi fra uge 41 på Mediehøjskolen. Jeg vil derefter reflektere over, hvordan tv branchen kan bruge den teknologiske udvikling til sin egen fordel, frem for at være bange for den.

Mobiltelefonens påvirkning 
Smartphones har allerede påvirket vores måde at leve på enormt meget, siden de kom frem i 2007. Efterhånden som båndbredden er blevet hurtigere, er det i dag muligt at streame udsendelser fra mobile enheder og interagere med andre seere, producenter osv., samtidig med, at man ser fjernsyn. Tim Frank Andersen beskriver i sit oplæg, det han kalder Attention stacking. Det betyder, at de skærme, der er tættest på seeren får mest opmærksomhed. Sidder man for eksempel i sofaen med fjernsynet kørende og en laptop på skødet, vil computeren få mest opmærksomhed, indtil man får en sms. Nu vil mobiltelefonen blive den nærmeste skærm og dermed få mest opmærksomhed. Der er altså i både bogstavelig forstand og i overført betydning langt hen til fjernsynet.

Mobiltelefonen som en fordel
Jeg mener, at på trods af at fjernsynet står langt væk fra de mobile enheder, kan de sagtens arbejde sammen. Jeg kan se, at det univers der er omkring tv-programmet Bonderøven breder sig ud til andre enheder. Seerne deler for eksempel erfaringer om det simple liv på nettet. Vi udviklede i vores gruppe en Instagram lignende applikation, der havde til formål at fremvise brugerens eget simple liv, samt dele erfaringer igennem videoer og billeder. Det er klart, at tv-branchens gamle skole ser udviklingen som en trussel. Her tænker jeg på de gamle journalister, der har siddet tungt på branchen de sidste 40 år og stædigt holder fast i fjernsynets envejskommunikation. I dag skal producenterne tænke de mobile enheder ind i produktionen helt fra starten. Det ser vi eksempler på i amerikanske shows, hvor der er skrevet en tagline ind i starten af manus, som seerne begynder at twitte omkring og på den måde genererer flere seere efterhånden som tweets'ene spreder sig ud i forummet. De mobile enheder er ikke en trussel for mediebranchen, men de forandrer den, på samme måde som teknologien altid har forandret mediebranchen. Jeg ser kun mobiltelefonens påvirkning som spændende muligheder for nye kommunikationer.

Af Rolf Glumsøe - Gruppe 4
(Billede: http://www.flickr.com/photos/bruce-lawson/6714342003/)

Hvad vi er nysgerrige på omkring online distribution ifht. oplæg v. Jacob Stigler / GoViral

- Hvordan man fanger folks opmærksomhed, hvis produktet i sig selv ikke er særligt appellerende til de brede masser (den kreative proces) 
- Hvordan man holder hypen ved lige på tv-programmer som som har teaset godt og meget op til programstart. Eks. Paradise - man gider ikke læse deltagernes blog o.lign., når først programmet kører. 
- Hvordan brugere/seere involverer sig i content/programmer. 
- Hvordan man linker videre til sites i playeren. 
- Hvordan man teaser godt og effektivt, men samtidigt sikre at seeren følger med til slut på det egentlige program. 
- Hvornår bliver "views" et brugbart middel? 
- Er der et antal views, der giver salgsgaranti? 
- Er der liste over hvad der lokker brugere til (hor, mord, bryster...)

Af Mette Mandal, Pernille Fals Bahrt og (Nina Lind)

Bonderøven - Opgave 2, Gruppe 4, MobilTVApp

Open publication - Free publishing - More bonderoeven

Ekstra Bladet - Ekstra Bladet
Betalingsapp - Abonnement, 12 kr. pr. md.

Indhold: Ekstra Bladets nye app med opdateret interface. Appen er udelukkende informativ og streamer content fra EB.dk. Der er mulighed for at se videoklips og billedgallerier fra avisens web-udgave. Derudover er der mulighed for som bruger at personalificere app’en ved at skræddersy sin egen nyhedssite. Dette gøres ved at til-og fravælge sektioner fra avisen.
“Det tilpassede” - “Alt du kender fra ekstrabladet.dk + Breaking News push-meddelelser.”
Push: Nyheder skubbes ud til brugerne via push meddelelser.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 
Ekstra Bladet - ekstrabladet.dk
Betalingsapp - Gratis.
  
Indhold:
"Det tilpassede" - App med alt det der findes på ekstrabladet.dk, men tilpasset med design og indhold. Meget baseret på breaking news og med en noget rodet indholds-del. Egentlig bare deres web-avis, lagt ud som App.
Push: Nyhederne skubbes ud til brugeren. Push meddelelser med Breaking News.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ekstra Bladet - eBladet
Betalings App - Abonnement eller enkelt gangs betalinger pr. avis.


Indhold:
"Det hele" - Responsive web
En 100 % kopi af dagens avis til iPad og iPhone. Samt avisarkiv med alle EB's aviser helt tilbage fra 1904.
Pull: Det er op til brugeren selv at opsøge nyhederne.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ekstra Bladet - LiveScore
Betalingsapp - Enkelt gangs betaling på 6 kr.
 

Indhold:
"Det tilpassede" -  App med alt det der findes på ekstrabladet.dk/live, men tilpasset med design og indhold.  
App hvor man kan følge Superligaen live - altså med liveopdateringer på skrift. Men også med klip af mål og højdepunkter fra den engelske fra Premiere League, når kampene er i gang.  
Push: Der sendes push meddelelser på ens favorithold, som man altså selv kan vælge og indstille i sin profil.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ekstra Bladet - Kampprogram
Gratis app

 Indhold:
"Det unikke" kampprogram
Kampprogrammet fra ens favorit fodboldklubber lægges i kalenderen på telefonen. Info om hvem holdet møder, dato, tidspunkt, hvilken tunering der spilles i og hvilken tv-kanal kampen vises på. 
Push: 15 minutter før hver kamp starter modtages en påmindelse om kampen. Efter kampen opdateres resultat i kalenderen, så man altid har sit holds resultater lige ved hånden.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ekstra Bladets mobil strategi:
At give brugeren det hele. Deres Ekstrabladet.dk app lugter af, at de fra start har tænkt: 'Vi skal på markedet nu! Vi skal også have en app!" Altså ikke gennemtænkt deres strategi, men med tiden er deres apps blevet mere personalised - således at den enkelte bruger selv kan tilpasse app’en.
Med multi user begrebet forsøger de at / giver de brugerne mulighed for at dele artikler via sociale netværk, mail og sms.
Moment og Movement tilfredstiller et behov hos brugeren om at kunne læse avis/nyheder, mens de er på farten eller i gang med noget andet, eks. på løbebåndet i fitnesscentret.
Me begrebet ses i muligheden for at personalificere app’sene med brugerprofiler og udvælgelse af specifikt indhold/emneområder fra avisen.

Af Pernille Fals Bahrt, Emil Østergaard og Mette Mandal - TVM4

Noter til TVM foredrag ved Anker Brink Lund - Den 8/10 2012

-->

- ”Massemedier dør ikke, men forandres”

Udfordring:

Nye produktionsforhold gamle forretningsmodeller

1999  >32.000 nyheder

2008 <75.000 nyheder

Der bliver ikke produceret flere nyheder, men web mediet er eksploderet - men der er ikke flere på arbejde!

Sociale medier bliver brugt i arbejdstiden.

Det er de gamle medier der fortsat producerer nyhedsindhold. Der er et par 100 medarbejdere på Nyhederne, contra webmedierne og radio hvor de ikke er så mange fordi de kopierer.

Journalister skriver af efter hinanden. Lav noget andet. Der er alt for meget me to indhold.

Undersøgelse ”er der noget du har hørt i nyhederne inden for 24 timer, som er særligt relevant for dig” –folk bliver helt paf! Der er simpelthen al for meget information. I 1999 kunne 25% komme med et svar under pres – det er mindre i dag.

Nydhedsbrugsværdi er stærkt stærkt faldende!!!

Dem der er gode til at lave produkt placement har en fremtid.

Find noget staten vil betale for –det er fremtiden!!!

Webmedier vokser, men danske annoncer falder. Det betyder penge ud af landet –annoncer går til google!!!

Tekst tv er fortsat brugt –hele 50 % bruger teksttv og de gratis ugeaviser er også meget læst.

Rygtespredning er faktisk ved at blive det mest effektive i verden –forstærket af de mange sociale medier

Privat subsideret indhold

-Betalt annoncer, spons, product placement

Bruger-genereret indhold

Rygtespredning, blogging, konverserende medier vs. Objektiviserende medier

Offentlig subsidieret indhold

Lisensfinansieret public service

 Vinderne er:

Medier der kan skabe relevant –gratismedierne –public service!!

Folk vil betale for ting de synes er relevante: Sex, Bløde dyr, Sundhed

Men relevansen skal kunne dokumenteres over for køberen og annoncøren at det er relevant at betale for.

Man skal enten lave et hit eller en niche for at have succes!

 Læs Chris Andersons bog om den ”lange hale” ( the long tail) om emnet –Relevans!

Vi skal tænke mere globalt frem for nationalt. Vi er kun 5 millioner. Der er ikke noget medie i Dk der dækker hele landet. Man kan godt samle folk om en landskamp, men ellers er det kun 98 % af Dk’s befolknong der er i forbindelse med DR/P3 i løbet af ugen.

Danmark har fortsat noget lokalt og regionalt og det er der fortsat penge i. Der ligger mange muligheder i at flytte ud. ” vi bosætter os ude og laver noget globalt, men med lokalt/regionalt” det er der fortsat meget efterspørgsle efter.

De lokale dagblade er fortsat meget efterspurgt. Da vi får færre og færre breve og post –så er direct mail lige pludselig eksklusivt! En fundering lokalt er stort!!

Vi skal bruge en fælles referanceramme. Danskere ser Matador lørdag direkte, selv om de har den på DVD/VHS stående?!

Lav hellere programmer om det der rør alle i hverdagen a la madprogrammer og børneopdragelse –det har altid relevans!

Forandringsprojekter:

1.Det det handler om er at vi skal væk fra snak om teknologi. Det handler ikke om at mødes og snakke –det er handling der tæller. De mange medieplatforme giver en god base for at udbrede noget nyt.

2.Forbedringer skal sælges som forandringer der er godt for andre end en selv

3. Hellere små synlige sejre end alt for ambitiøse skrivebordsprojekter!

 Medieudvikling bliver altid overvurderet på den korte bane, men altid undervurderet på den lange bane.

 - Ved Mobilens komme troede man at folk ville få store øre –det endte med SMS’er.

 - Ved TV’ets komme –man troede at radioen ville dø med den nye indretning af stuen…nope!

Af Pernille Fals Bahrt og Rolf Glumsøe - TVM4

Refleksioner - uge 40 essay

-->

Worldbuilding

- er et meget stærkt virkemiddel, når man taler coss/transmedia. Her skabes en fiktiv verden, hvor karaktererne lever. Her kan man involvere seerne og giver dem en følelse af, at være del af universet. I dette essay vil vi reflektere over, hvad man får ud af at lave worldbuilding.

I serien ”Mad Men” er der opbygget et univers, hvor man via serien og den tilhørende medieplatforme kan købe og læse sig til en lille bid af universet. Universet er omfattende og indbyder til, at du kan blive del af det ved, at ”leve MM”. Du kan købe kogebøger fra MM, Lytte til musikken, drikke den samme Whisky, du kan få inspiration til tøjvalg og til det verdenssyn der ligger bag MM.

Mad Men er en fiktiv verden der forsøger at genopdage forgangne tider. På doku-realplanet har man feks. Bonderøven, der forsøger at gøre det samme. Her tales der om et univers bygget på 

” Simple living”

Er man fascineret af bonderøvens idealer og værdier, kan man blive en del af programmets worldbuilding. Man kan købe bogen ”Det enkle liv”, man kan besøge den interaktive kanstaniegården på hjemmesiden, der er opbygget som et 3d kort. Du kan høre ”bonderøvens musik” og skrive med ham på bloggen. Det ligner børnene i Bullerby for voksne. Universet stimulerer vores trang til et simpelt og autentisk liv.

Worldbuilding er et øjebliksbillede der udgiver sig for at være en ”virkelig” verden- Er du vild med det du ser, så kan du få mere via det supplerende univers. ”Mere vil have mere!”

Er det godt at have worlbuilding?

Det positive ved Worlbuilding er bla. At en konstrueret tv-virkelighed kan blive til virkelighed – en virkelighed, man kan tage med hjem og som blive del af.

God Worldbuilding kræver, at man forstår sin målgruppe og hvilke behov der skal opfyldes for, at de vil være en del af universet.

Hvis man er forelsket i en historie eller en stemning, vil man gerne blive en del af det og tage universet med hjem. Det betyder at konceptet har direkte påvirkning på virkeligheden og på den måde bryder ud af sin konstruerede tv-virkelighed.

Det problematiske ved Worldbuilding er, at det kræver mange ressourcer og know how. Hvis Worldbuilding skal fungere godt, så kræver det, at det er gennemført, relevant og målgruppe orienteret, ellers falder det til jorden. Så Worldbuilding er et vigtigt redskab, men hvis man ikke har ressourcerne, kan det gøre mere skade end gavn.  

Af Pernille Fals Bahrt og Rolf Glumsøe - TVM4

Feedback på opgave1 fra gruppe 5

Spg 1.

Besvarelsen fra gruppe 5 lever fuldt ud op til opgavebeskrivelsens kriterier.

Gruppe 5 beskriver grundlæggende hvad deres case handler om, de illustrerer hvordan kampagnen er lanceret, både med screendumbs af kampagnen og en tidslinje over kampagnens forløb. De forskellige dele af kampagnen er overskueligt beskrevet som tentpole og tie-ins. Gruppen har der ud over anvendt Henry Jenkins 7 principper på kampagnen.

Spg 2.

Gruppe 5 anvender Henry Jenkins 7 principper særligt godt. De har formået at give et klart overblik over hvilke platforme der er på spil og hvilke crossmedia strategier der er anvendt. Hver af de 7 principper er understøttet med et fra kampagnen, der er med til at fortælle deres pointe.

Spg 3.

Kampagnen Familien og tv-serien Ghost Whisperer adskiller sig meget fra hinanden. De har få lighedspunkter, som f.eks. at begge består af fiktive historier.  Der ud over er formaterne meget forskellige: Familien har et klart budskab om at påvirke unge til at køre mere sikkert. Ghost Whisperer handler om en ung pige der hjælper spøgelser fra den menneskelige verden over på den anden side til åndeverdenen.

Størrelserne på formaterne er også meget forskellige fra den store amerikanske maskine der ligger bag Ghost Whisperer til den lille danske kampagne fra Rådet for sikker trafik.

Til sidst er formålene med koncepterne også meget forskellige. Kampagnen har folkeoplysning til formål, hvorimod Ghost Whisperer er meget mere profit orienteret.

Spg4.

Gruppe 5 har lavet en meget overskuelig opgave. De har skarp struktur på deres besvarelser og understøtter alle deres pointer med billeder.

Vi har derudover lært om hvordan kampagner kan bruge immersion til at inddrage deres målgruppe.

Af gruppe 5: 

Martin Hald Jacobsen / Sara Bovin / Frederik Kjems / Pernille Bervald

Crossmedia opgave1 af gruppe 4

Crossmedia opgave1

Af Pernille Fals Bahrt, Rolf Glumsøe, Emil Østergaard og Mette Mandal - TVM4

Henry Jenkins' Seven Principles of Transmedia Storytelling

Seriality:

- En tilgang til at forstå trans media storytelling er ved at se det som en stor serielfortælling.

Den store fortælling dannes af bidrag (chunks) fra mange forskellige platforme, som alle via cliffhangers ellers teasers, sørger for at man følger med på de andre platforme!

To eksempler herpå 

Robinson Ekspeditionen, TV3:

- Tent pole: "Robinson Ekspiditionen", på TV3 hver mandag -> teaser for "Utopia" som sendes torsdag på TV3+ og teaser for ekstra materiale på tv3.dk

Den store fortælling er alt det der berører "Robinson"

- Avisartikler om deltagerne

- Facebook kommentarer om Robinson

- Den social virkelighed: Det der snakkes om i rygepause (water cooler talk)

 Kongerne på Rømø, Kanal5

- Tent pole, ugentligt afsnit på tv.

- Ekstra materiale på nettet, kanal5.dk

- "Kongerne af Rømø Uncut" - Uklippet ekstramateriale på Kanal5

Af Pernille Fals Bahrt, Rolf Glumsøe og Mette Mandal - TVM4

Eksempler på Crossmedia

Carlsberg Sport 380 grader – Pingvin

http://www.andco.dk/brands/carlsberg-sport/casefilm/

Emmy Awards – Tracy Morgan besvimer på Twitter

http://www.youtube.com/watch?v=BbSywQ6S2rc

http://mashable.com/2012/09/23/emmys-tracy-morgan-25000-tweets/

Ghost Wispere – Metahistorie om rigtige spøgelser under optagelserne

http://www.youtube.com/watch?v=CyEmusTMsM8

Af Pernille Fals Bahrt, Rolf Glumsøe og Mette Mandal - TVM4

Cross media og sociale medier i DR v/Erik Nørgård Gravesen, redaktør DR Medier

Cross Media og sociale medier hos DR:

• TV som omdrejningspunkt - Redskaber er web, smartphone, tablets etc. Skal give noget -> altså have værdi! - "Brugere/seere fik..." 
• Det koster penge, tid osv.

• Internet og TV smelter sammen
• Internet på TV, Tv på PC, tablet og mobil - hvor der også er internet. Computere, tablet og smartphones - trådløst til TV. Spilkonsoller mm. forbinder internet med TV
• Man bruger internet og tv samtidigt
• Internettet bruges mens man ser TV - og det er der mange penge i! Især blandt de 15-29 årige.
• Man har ikke seernes fuldstændige opmærksomhed
• Kan engagere brugerne bedre.
• DR arbejder hen mod at koble TV med smartphones og web, således at seeren, samtidig med at de ser et program, vil tjekke fakta på deres smartphone (TV er godt til følelser og fascination, men dårligt til fakta)

• Web-del: kun til få programmer giver det virkelig stor trafik, men mange bække små...

• Hvis ikke sociale medier er aktive og personlige får de ikke særligt meget trafik. Derfor find ud af hvad du vil med dem.

Google

http://services.google.com/fh/files/misc/multiscreenworld_final.pdf

Crossmedia4blog er oprettet af fire entusiastiske unge TVM'ere!